Øvelse: Taxonomi
Kommenteret
version - marts 2007.
Øvelse skrevet af: Rasmus
Wernersson
Korrekturlæsning og forslag til forbedringer: Malene Erup
Larsen
Introduktion
Formålet med denne øvelse er at:
- Få en fornemmelse af hvorledes man ud fra en given
organismes
(fx. en bænkebider) taxonomiske placering, kan finde ud af hvor
tæt
beslægtet den er med andre organismer (fx. en eremitkrebs eller
en
vandmand).
- Få en konkret erfaring med nogle af de on-line redskaber
der
findes til at arbejde med taxonomi.
"Tree of Life"
En glimrende on-line resource til taxonomi er det såkaldte "Tree of Life" projekt, som vi skal
bruge i denne øvelse. Den store fordel ved dette site er, at det
er
muligt at bladre rundt efter emner, man synes lyder spændende og
at der
til en stor del af emnerne er skrevet en uddybende tekst af eksperter
inden for områderne. Derudover er Tree of Life beregnet til at
blive
brugt af et bredt publikum, og ikke kun af folk der i forvejen arbejder
med taxonomi.
Tree of Life er med andre ord et rigtigt godt sted at gå på
opdagelse.
1) Åbn Tree of Life i et andet browservindue: http://www.tolweb.org
2) Brug et par minutter på at kigge rundt på siden -
træet i midten er
en direkte vej til at gå på opdagelse i de forskellige
dyr/planter/organismers slægtskab.
3) "Top-down"-opgave: find ud
af hvor katten er placeret i hierakiet ved at klikke dybere og dybere
ind i gruppen af dyr (obs. "mammal" = pattedyr, og "Placental mammals"
er de pattedyr, der ikke er pung-dyr).
Læg mærke til følgende mens du/I bevæger jer
stadig dybere ned i
hierakiet:
- Er der nogle af de viste dyregrupper, der er
uddøde?
Svar: Der
er rigtigt mange af de dyregrupper der er vist i træet der er
uddøde - dette indikeres med et lille kors-agtigt ikon. Ofte er
der ikke en dedikeret side til de uddøde grupper (de er vist for
at vise de "moderne" dyrs placering), men man kan fx. finde en
glimrende side om Ichthyostega - en af de allerførste terapoder
(altså den gruppe af dyr med fire-lemmer (to arme + to ben) som
alle pattedyr, padder, krybdyr osv. er en del af). Den er lidt af en
overgangsform mellem fisk of landlevende dyr.
- Skim ned over siderne og få en ide om hvilken
type af information, der findes.
Svar:
På mange af siderne er der en udførlig beskrivelse af,
hvad
der definerer gruppen - fx. hvordan skelettet er bygget op, eller
hvordan
foster-udviklingen er. Fx er der en god beskrivelse af hvordan gruppen Amniota (pattedyr,
krybdyr, fugle), har overvundet det problem dyr, der er gået
på land, har: Deres æg har egentligt brug for at ligge i et stabilt saltvands-miljø (det
var tilfældet hos deres marine forfædre). Frøer og
andre amfibier klarer dette ved at lægge deres æg i vand,
men Amnioter har istedet udviklet det trick at tage "urhavet" helt med
ind i ægget: fosteret er omgivet af en særlig membran
(kaldet amnion - deraf navnet på gruppen) som er med til at skabe
et lille stabilt "akvarie" rundt om fosteret. Hos pattedyr er dette
videreudviklet (æggeskal og blommesæk er væk) til
livmoder og navlestreng.
- Man kan ikke komme helt "ned" til selve arten
"kat" (Felis silvestris) - ved
hvilken gruppe ender man?
Svar: Carnivora
Vær
ikke bange for at trykke på noget
forkert - det er nemt at gå tilbage.
4) "Bottom-up"-opgave: Lad os
nu istedet gå den anden vej. Lad os antage, at vi ved, at
tam-grisen
hedder "Sus scrofa" og vi vil
finde ud af, hvordan den passer ind i systemet.
- Søg efter "Sus
scrofa" i søgefeltet i toppen af siden, og find den side
der
simpelthen hedder "Sus scrofa".
Gå ind på denne.
- Gå baglæns i hierakiet ved at klikke på det
link, der hedder
"Containing group".
- Hvad hedder den første overordnede gruppe? Giver det
mening, når
man tænker på det binominale navn (altså det todelte
latinske navn)?
Svar:
"Sus" - hvilket er slægtsnavnet (genus). Dette giver fint mening
da det binominale navn altid består af slægt (genus) + art
(species), for eksempel: Homo (genus) sapiens (species) for mennesket.
- Læg mærke til at man også kan klikke på
det lille træ i øverste
venstre hjørne af siden og aktivere en "quick navigation" menu.
Hvis
man holder muse-pilen hen over ikonerne, får man en
hjælpe-tekst til
hvad de gør.
- Gå "op" gennem de stadig mere generelle grupper - find det
niveau
hvor dyr, der tydeligvis ikke er grise, kommer med. Hvad hedder denne
gruppe? Er der nogle dyr som er en overraskelse?
Svar:
Når man når til Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr) kommer der bla. kameler, flodheste og
drøvtyggere med.
- Når der er vist et egentlig træ på selve siden,
kan man også klikke på pilen på roden af træet
for at gå "baglæns" op
gennem systemet.
- Når du/I når tilbage til de placentale pattedyr (Eutheria), så find den gruppe
af
dyr som er søster-gruppe
til
den gruppe du/I lige har kigget på med grisene. En
søster-gruppe er den
gruppe, der ligger "tættest" på på træet. Er
dette en overraskelse?
Svar:
Gruppen med grisene er søstergruppe til hvalerne.
- Bonus spørgsmål: producerer hvaler mælk til
deres
unger? Tænk over dette ud fra hvalernes taxonomiske placering -
det er
ikke nødvendigt at bladre rundt.
Svar: Ja -
hvaler er pattedyr.
5) Lad os nu gå på dinosaurus jagt: Vi skal finde den
rovglubske Tyrannosaurus rex,
og undervejs
bide mærke i en måske uventet dyregruppe.
- Søg på "Dinosauria".
- Der er tre undergrupper inden for Dinosauria. Er de alle
uddøde?
Svar: Af
de tre overordnede dinosaurus grupper (Ornithischia
("fuglebækken-øgler" - planteædere), Sauropodomorpha
("Sumpøgler"), og Theropoda ("Rovøgler")) er "Theropoda" ikke
markeret som uddød.
- Gå stadig dybere ned i hierakiet, for at finde
beskrivelsen af Tyrannosaurus rex
- læg undervejs mærke til hvilke typer af dyr, der er i de
forskellige
grupper, og hvilke grupper der ikke
er uddøde.
Svar:
Coelurosauria, Aves.
- Nyd de pæne billeder på siden med Tyrannosaurus rex (og andre "Tyran
øgler"), og tænk så over følgende (brug
oplysninger fra de forskellige
grupper du har set undervejs):
- Er alle dinosaurer uddøde?
Svar: Nej,
da der er undergrupper der ikke er uddøde.
- Er flagspætten en dinosauer - taxonomisk set?
Svar: Ja -
Aves (fuglene) hører ind under "Dinosauria". Det regnes idag for
sikkert at fuglene opstod inden for gruppen af små rovdinosaurer.
Dette understøttes stærkt af både skellet-opbygning
samt ikke mindst fossiler af dinosaurer (og primitive "tandfugle") med
fjer. Sandsynligvis er fjer først udviklet som en måde at
holde varmen på (samme funktion som pels hos pattedyr), og
først senere er flyvning udviklet.
NCBI Taxonomy Database
Den næste online database vi skal kigge på er en noget mere
"tør" og
teknisk database, NCBI's taxonomi database som indeholder den fulde
hierakiske taxonomi for p.t. (jan. 2007) 180.000 organismer. Den
indeholder ikke samme "letlæselige" information som Tree of Life,
men
den kan være nyttig at bruge, hvis man har brug for nogle flere
tekniske detaljer, fx. om hvor en specifik gruppe, man kun kender det
latinske navn på, befinder sig i systemet.
1) Åbn NCBI's taxonomiside i et andet browservindue: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/Taxonomy/
2) Læg mærke til at der link'es direkte til en række
af de mest
"populære" organismer fra hovedsiden.
3) Prøv at klikke på "Homo
sapiens".
- Dont Panic: Det
vælter
nu op med en absurd mængde information - bla. om genomsekvenser
og
meget andet godt, men vi skal her kun kigge på de taxonomiske
informationer, der står øverst på siden.
- Læg mærke til at der er tilknyttet et unikt "Taxonomy ID" til mennesket som art.
Dette er vigtigt, da alt sekvensdata (DNA, Protein osv) bliver
katalogiseret ud fra den art, de kommer fra (fx. menneske eller
bæver)
og dette arts-ID, er defineret i netop denne database!
Kommentar:
TaxId for mennesket: 9606
- Under "Lineage"
står den fulde hierakiske taxonomi for mennesker. Grupperne
står
skrevet fra venstre (højeste niveau, fx. Eukaryota) mod
højre (laveste
niveau, fx. Homo - menneskets
slægt).
Kommentar:
Man kan holder muse-pilen hen over en gruppe for at få at vide
på hvilket niveau den er (fx: Chordata = Phylum).
- Læg også mærke til at der er 117 kryptiske
under-
og overgrupper som man kun kender til, hvis man er ekspert i taxonomi.
De fleste af disse er simpelthen ikke vist i "Tree of Life" for at
gøre
det mere overskueligt.
Kommentar:
Man
kan klikke på "Lineage" for at få vist et mere komprimeret
overblik
over slægtskabsforholdene ("Lineage: abbreviated").
- Prøv at klikke på "Mammalia" - da vi nu er
gået til et mere
overordnet niveau, vises der også en oversigt over de underliggende grupper - per default
vises der 3 niveauer ned. For visse af grupperne er der en kortfattet
beskrivelse på engelsk.
Kommentar:
Bemærk at der står "Click
on organism name to get more
information" når man er ved listen. Ved at klikke på
Mammalia kan man komme ind og få flere informationer om netop
denne gruppe (fx er TaxId = 40674)
- Principielt kan det godt lade sig gøre at finde
frem til Homo sapiens ved gradvist at
klikke sig ned gennem træet, men det kræver lidt
gætværk og/eller
fornemmelse for de latinske navne (eller at man "snyder" og har Tree of
Life åben ved siden af!). Prøv at klikke et par niveauer
eller tre ned
gennem systemet, og læg mærke til den enorme mænge af
data der vises
undervejs.
Kommentar:
Som jeg har snakket med flere af jer om undervejs i kurset er Wikipedia også en glimrende
ressource - men den må aldrig
stå alene. De fleste videnskabelige opslag i Wikipedia er
af en forbløffende høj kvalitet (når man
tænker på at alle kan gå ind og ændre hvad der
står), og i de fleste opslag om dyr står der fx om deres
taxonomiske placering. Men netop fordi alle kan skrive i Wikipedia kan
oplysninger herfra ikke stå alene. Man kan derimod godt starte
med at slå noget op i Wikipedia, for at få en overordnet
ide
om emnet, men man er så nødt
til at tjekke oplysningerne i de officielle databaser.
Prøv fx at slå katten op i Wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/Cat)
og tjek om taxonomien er korrekt i NCBI Taxonomy.
4) Men hvad kan man bruge det til?
Grunden til, at NCBI Tax er en nyttig resource selvom den er lidt
tør
eller fagnørdet er: 1) Det er den officielle database for
Tax-Ids, som
bruges til sekvenser og 2) den er faktisk rigtig god at søge i og til at sammenligne
taxonomier.
Lad os antage at du/I har læst en artikel, som handler om hvordan
nogle
DNA sekvenser ser ud hos fire forskellige dyr: Homo sapiens (Mennesket), Mus musculus (Musen), Danio rerio (Zebrafisk) og Drosophila melanogaster
(Bananflue). Vi vil nu prøve at finde ud af, hvor disse fire
forskellige dyr ligger placeret i forhold til hinanden.
- Åbn to browservinduer (eller tabs) [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/Taxonomy/]
og søg efter hhv. Homo sapiens
og Mus musculus i hvert af
dem.
- Ved at sammenligne "lineage"-teksten
kan man nu finde det
sted hvor menneske og mus spalter ud. Mennesket er en primat - i
hvilken gruppe hører musen til?
Svar:
Glires - og derunder "Rodentia" (altså en gnaver).
- Hvis man ønsker at vide noget mere om de grupper,
man finder frem til (andet end et latinsk navn, der måske ikke
siger en
så meget), så kan man slå gruppe-navnet op i Tree of
Life: Prøv fx. at
søge på "Euarchontoglires"
(den
"nederste" fælles gruppe for menneske og mus) - Tree of Life vil
så
finde den side hvor denne gruppe er indeholdt, nemlig siden med de
placentale pattedyr som vi før har kigget på.
- Åben yderligere et par browservinduer (eller
tabs) og find også Zebrafisken og Banenfluen.
- Lige som sidst kan man slå op i Tree of Life for
at få en forklaring på en gruppe. Da Tree of Life ikke
indeholder samme
mænge af data som NCBI Tax kan det være nødvendigt
at bevæge sig
yderligere et trin eller to opad i hierakiet for at finde en gruppe med
en beskrivelse på Tree of Life.
- Find den gruppe der holder mennesket sammen med
zebrafisken, og find den relevante side på Tree of Life.
Hvornår opstod
denne gruppe?
Svar:
Euteleostomi - giver ikke noget resultat på TOL, men hvis man
søger på det næste niveau ("Teleostomi") kommer man
frem til siden Gnathostomata
(hvirveldyr med kæber). Gruppen kendes fra for ca. 380 millioner
år siden og frem.
- Undersøg på samme vis Bananfluens og Menneskets
slægtskab.
Svar:
Coelomata - man må gå et niveau baglæns (til Bilateria) for at finde en
beskrivelse på TOL. Bemærk at vi her er næsten ved
roden af dyrenes (Metazoa) stamtræ. Cotaining group er "Animals (metazoa)". Der er
altså lige så langt mellem mennesket og bananfluen som
mellem mennesket og fx. en hummer (et krebsdyr) eller en snegl (en
mollusk - et "bløddyr"). Vi skal i størrelsesordenen
600-700 millioner år tilbage for at finde sidste fælles
stamfader til gruppen (der er nogle gode web-links på Metazoa
siden på TOL).