revybillede

NOA-Revy


Revyen har en lang tradition bag sig. Den første revy opstod i 1920 og er genopstået flere gange siden. Selve revyen er i sin nuværende form en årligt tilbagevendende begivenhed, der kulminerer i et ca. 1½ time langt show torsdag og fredag i 3. eller 4. uge i november. Den skabes af både nuværende og forhenværende studerende. Vi skriver selv teksterne, og deres indhold strækker sig fra politiske, sociale og lokale emner til cyberspace, kogekunst og kongelige! Op til revyen, i oktober og november, afholdes der møder skiftevis på tirsdage og torsdage. Møderne starter kl. 19:30 og holdes som regel i "musekantinen" på ZI. Her møder alle med og uden ideer, og med og uden talent op for sammen at danne grundlaget til endnu en revy! Hvert år møder der nye folk op, som drevet af nysgerrighed eller bare lysten til at beskæftige sig med andet end forelæsninger og bøger, føler sig tiltrukket af tanken om at møde nye mennesker og eventuelt prøve helt nyt og ukendt terræn af.

Du behøver ikke engang at have hænderne skruet rigtigt på for at være velkommen. Vi er i forvejen allesammen så forskellige, at der helt sikkert også er en hylde ledig til dig. Er du stadig uafklaret mht. hvad revyen er, eller hvem der laver den, er du altid velkommen til at ringe til os eller sende en e-mail til en af de revyansvarlige (se adresselisten). Hvis du imidlertid har fået de svar du har brug for og ikke kan vente med at komme igang, så hold godt øje med opslag på diverse opslagstavler på de biologiske institutter eller vend tilbage til denne hjemmeside i midten af september!

Nyt: [12/9-2000] Revyen har nu sin egen opslagstavle: http://network54.com/Hide/Forum/79147


Revyen 1999 (Billeder og tekst)

Revyen 1998. (Tekst)

Revyen 1997. (Billeder og lyd)

Revyen 1996. (Billeder)

 


Opdateret 26. februar 2002.
Hjemmesideansvarlig er Raz: Raz@cbs.dtu.dk.
Hvis menuen er blevet væk, kan du genstarte her.